Hvordan føles graviditet udenfor livmoderen?

Når du bliver gravid, sætter et befrugtet æg sig fast i din livmoder, hvor det efterfølgende vokser til et barn. I omkring én ud af 100 graviditeter, sætter ægget sig for ikke fast i livmoderen, men udenfor. Ofte vil det være i en af æggelederne.

Her vil ægget klare sig fint i et par uger, men hurtigt vil der ikke være nok plads til at vokse. Det resulterer i, at æggelederen udvides, og det vil du kunne mærke som smerter i dit underliv, dog ofte kun i den ene side. Samtidig vil du bløde en smule.

Gå til lægen, hvis du er i tvivl

Er du i tvivl om, hvorvidt dit æg er placeret udenfor livmoderen eller ej, så er der ét vigtigt råd, du skal følge – tag til lægen og få det tjekket! Hvis ægget er placeret udenfor livmoderen, og det fortsætter med at vokse, kan æggelederen gå i stykker, og du kan risikere at få blødning i bughulen.

Efterfølgende vi smerterne blive forværret, og de vil sprede sig til underlivet. Igen; hvis du er i tvivl, så gå til lægen. Vær desuden opmærksom på, at kvalme og spænding i brystet, som ofte er et symptom på en almindelig graviditet, vil være svagere, når du er gravid udenfor livmoderen.

Gravid udenfor livmoderen
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er gravid udenfor livmoderen, så konsultér din læge.

Hvornår opdages graviditet udenfor livmoderen?

Ofte vil du ikke kunne mærke noget i de første seks uger, efter du har haft din sidste menstruation. Efter seks til otte uger vil du kunne opleve blødning fra skeden, smerter i underlivet samt en positiv graviditetstest. Nogle er ikke engang klar over, at de er gravide på dette tidspunkt.

Læs også:  3 årsager til at bruge ansigtssolcreme

Hvis du får voldsomme smerter, så skal du være ekstra opmærksom. Uanset hvad, så bør du opsøge egen læge, hvis du oplever smerter – det kan være et tegn på, at du er gravid udenfor livmoderen, ligesom det kan være et tegn på andre symptomer, som også bør blive behandlet ved lægen.

Hvordan behandles graviditet udenfor livmoderen?

De fleste (op mod halvdelen) af alle graviditeter, der befinder sig udenfor livmoderen, forsvinder, uden du skal behandles. Hvis ikke du har smerter, kan det derfor være en god idé blot at lade “tingene gå i sig selv”. Sørg dog for at gå til lægen alligevel, hvor du vil blive henvendt til sygehuset. Efterfølgende vil du skulle møde op til løbende tjek, så alt er under kontrol.

I visse tilfælde vil du få fjernet din æggeleder, hvis du er gravid udenfor livmoderen. Du har to æggeledere, og den ene fungerer fint, selvom den anden ikke er der længere – du har altid lige så stor chance for at blive gravid, selvom du kun har én æggeleder.

Kan jeg blive gravid, hvis jeg har fået fjernet begge æggeledere?

Der er mulighed for at blive gravid, selvom du har fået fjernet begge dine æggeledere. Dette sker blandt andet med IVF-behandling, som hører under reagensglasbehandling. Det er blandt de mest udbredte metoder ved kunstig befrugtning.

I dag er mere end 5 % af de nyfødte børn i Danmark befrugtet via reagensglasbehandling. Det er en behandlingsform, hvor man stimulerer ægdannelsen hos kvinden. Efterfølgende suges æggene ud af æggestokkene, hvorefter de befrugtes i et laboratorium. Når æggene er befrugtet med succes, sættes de tilbage i livmoderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like