Ananas-plante: Sådan dyrker du din egen ananas-plante

Ananas-plante: Sådan dyrker du din egen ananas-plante
Ananas-plante: Sådan dyrker du din egen ananas-plante
Drømmer du om at dyrke din helt egen ananas-plante, der giver hjemmet et eksotisk touch? Det er faktisk slet ikke så svært. Se her, hvordan du planter og passer en ananasplante.

Ananas-planten vokser normalt i lande, der har et varmere klima, end vi er vant til i Danmark. Alligevel kan du godt få held til at dyrke din helt egen ananas-plante hjemme i stuen. Herunder får du en guide til dyrkning og pasning af ananas-planten.

Ananas-planten er ikke spiselig

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at ananas-planten, Ananas comosus variegatus, er en variant af ananas, der ikke kan spises. Den har i årtusinder været anvendt som en lægeplante i dele af Sydamerika, hvor den også har sit biologiske ophav.

Herhjemme anvendes den som en pynteplante, der skaber liv og atmosfære i stuen, eller hvor du ønsker at have den stående. Det er en dekorativ plante med flotte blade og som har en frugt, der, selvom den ikke kan spises, stadig har en eksistensberettigelse i hjemmet – den tilføjer et eksotisk touch, som leder tankerne mod varmere himmelstrøg.

I naturen kan ananas-planten blive helt op til 2 meter, imens den herhjemme, hvor klimaet er væsentligt mildere, kun bliver op mod 30-50 centimeter.


Guide: Sådan dyrker du din egen ananas-plante

Vil du dyrke din egen ananas-plante, kræver det faktisk ikke så meget, udover at du passer den godt og sikrer, at den har nok vand og lys. Faktisk behøver du ikke engang at købe frø til den – du kan nøjes med at købe en ananas i dit lokale supermarked, som du efterfølgende groomer og planter, så den har de bedste forudsætninger for at gro hjemme i stuen.

#1: Fjern toppen på din ananas

Køb en moden ananas og fjern toppen ved at vride den af. Du må ikke nå ind til frugtkødet, når du fjerner toppen, da du risikerer, at der går råd i planten. Det er selve toppen, du planter, så du kan nyde den saftige ananas bagefter. Ren win-win!

#2: Fjern bladene

Før du planter toppen, er det vigtigt, at du fjerner de nederste blade, så de små rødder bliver synlige. De nederste blade skal fjernes hele vejen rundt om toppen i 4-5 centimeters højde, så du har mulighed for at plante den, uden at bladende bliver dækket med jord.

Læs også:  Næseoperation: Fordele og ulemper ved operationen

#3: Plant toppen

Nu planter du toppen ved at sætte den i en potte, der er fyldt med god muldjord. Placér den et lyst sted og husk at vande den jævnligt. Efter et par uger vil du opleve, at ananas-toppen udvikler små rødder, og – hvis du er heldig – vil der dukke en ny frugt op.

Husk, at ananas-planten ikke er spiselig. Nyd i stedet, at den giver dit hjem et eksotisk touch, der skaber varme selv om vinteren.


Du kan se en video herunder, der fint illustrerer, hvordan du planter din ananas:


Ananas-plante: Pasning

Sollys og temperatur: Det er generelt nemt at passe en ananasplante. Planterne trives bedst i rum, hvor der er meget direkte sollys. De skal placeres et sted, hvor der er varmt, dog maksimalt 24°C. Det gælder særligt i vinterhalvåret, hvor temperaturen naturligt er lavere.

Vedligehold: Der vil med tiden samles støv på ananasplantens blade, hvilket kan hæmme fotosyntesen. Sørg derfor for, at du jævnligt støver bladene af, så lyset har nemt ved at optage solens stråler. Du vil samtidig opleve, at planten får mere glansfulde og flotte blade, hvis du jævnligt sørger for at børste støvet af.

Vanding: Det er vigtigt, at du vander din plante regelmæssigt, men det gør ikke noget, hvis jorden tørrer en smule ud mellem du vandingerne. Du bør som tommelfingerregel vande din ananasplante 1-2 gange om ugen, når det er sommer, og 1 gang om ugen, når det er vinter. I vinterhalvåret må jorden godt blive lidt mere tør, end når det er sommer.

Øg luftfugtigheden: Hvis du vil give dit ananas-projekt de bedste forudsætninger for at lykkes, kan du med fordel spraye planten med vand 2 gange om ugen om sommeren og 1 gang om ugen om vinteren. Det øger luftfugtigheden, så du imiterer det klima, hvor ananasplanten stammer fra.

Læs også:  Vigtigheden af ​​at finde en velrenommeret tandlæge

Gødning: Du kan med fordel gøde jorden, hvis planten er ved at danne frugt. Gør det med flydende gødning i forbindelse med vanding, men sørg for kun at gøre det én gang om ugen, selvom du vander oftere.

Visning: Intet varer evigt – og det gælder også ananasplanten. Vær opmærksom på, at dens levetid er på omkring 2 år, hvorefter den begynder at visne. Hvis du har passet den godt, vil planten naturligt sætte skud, som formerer sig og bliver til nye planter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
smuk-brudebuket
Læs mere

Personlige brudebuketter der matcher præcis dine ønsker

Det er måske nok den vigtigste buket i en kvindes liv, og den buket, der vil fremkalde de dejligste minder ved synet af den. Det er naturligvis brudebuketten vi taler om. En buket, der kan rumme mange følelser og se ud på mange forskellige måder, så den matcher lige præcis den stil og personlighed, bruden har.
Læs mere
Læs mere

Gaming: PlayStation er også for kvinder

Det er en skrøne, at det kun er drenge og mænd, som spiller konsol. Der findes masser af spiltitler, der har en kvindelig karakter som hovedrolle – og som fremstår som en rollemodel for unge, kvindelige gamere. Se her, hvilke spiltitler du bør afprøve, hvis du vil prøve kræfter med PlayStation.
Læs mere