Guide: Sådan bør du bruge din badevægt

Det er ikke uvæsentligt, hvornår på dagen du vejer dig – samtidig har det betydning, hvor meget tøj du har på. Hvis du vil være sikker på, at din badevægt er retvisende, får du herunder en række gode råd, du bør følge.

Du kender det garanteret; scenariet, hvor du stiller dig op på din badevægt, blot for at erfare, at du har taget to kilo på siden i går – endda selvom du har løbet, spist sundt og sørget for at holde dig aktiv.

Det er ikke motiverende, men ofte er det faktisk heller ikke retvisende – heldigvis. Ofte skyldes det, at du bruger din badevægt forkert. En vægt er naturligvis en vægt, men der findes forskellige råd, du bør følge, hvis du vil have det mest retvisende resultat.

Hvornår på dagen skal jeg veje mig?

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på dagen du vejer dig. Du får de mest troværdige resultater, hvis du vejer dig om morgen, lige når du er stået op. På den måde har du ikke haft mulighed for at spise mad og drikke væske, da det har en indflydelse på, hvor meget du vejer.

Generelt er det vigtigt, at du sørger for at veje dig på samme tidspunkt af dagen, hvis du vil have et retvisende billede af, hvad du vejer. Samtidig undgår du at få dit selvværd smadret, fordi du erfarer, at du vejer to kilo mere end i går – i langt de fleste tilfælde er det, fordi du vejer dig på et andet tidspunkt i forhold til dagen før, hvis der er så store udsving.

Ligegyldigt, om du vejer dig én gang om dagen eller én gang om ugen, bør du fokusere på at gøre det samme tidspunkt på dagen. Hvis du kun vejer dig én gang om ugen, bør du vælge en fast dag, hvor du vejer dig, så dagen er den samme hver uge.

Læs også:  Hjemmetræning: 5 apps til træning i hjemmet uden udstyr

Hvor skal jeg placere min badevægt?

Hvis din vægt skal måle nøjagtigt, er det nødvendigt, at du stiller den på et solidt underlag, som gør, at vægten ikke skrider eller rokker, når du står på den. Det er bedst at stille din vægt på et trægulv eller på fliser, da det giver det mest stabile underlag.

Du bør derfor ikke stille den på en måtte, tæppe eller en anden blød overflade, da det gør, at trykket ikke fordeles ligeligt over vægten – og det vil resultere i udsving og unøjagtige resultater, som du ikke får meget ud af.

Skal jeg være klædt af, når jeg vejer mig?

Du opnår det mest nøjagtige resultat, hvis du er afklædt, når du vejer dig. De fleste vejer sig med undertøj på, og det giver også et retvisende resultat. Herudover bør du være opmærksom på, at du altid bør have undertøj på, når du vejer dig, så du får et retvisende resultat.

Vejer du dig skiftevis med og uden tøj på, vil du få unøjagtige resultater, som i sidste ende kan give udsving, så du ikke kan stole på det, vægten viser. Det gælder, uanset hvornår på dagen du vejer dig – du bør altid have så lidt tøj på som muligt.

Hvilken badevægt skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige former for badevægte, men du bør altid vælge en digital badevægt, hvis du vil have det mest præcise og retvisende resultat. En mekanisk badevægt har en høj fejlmargin, og de kan ikke stå på mål med de digitale vægte. Hvis du vil vide, hvilke badevægte der er de bedste, kan du tage et kig på denne badevægt test.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like