Indretning: 5 tips til et minimalistisk soveværelse med plads til ro

Soveværelset skal bruges til to ting; sex og søvn. Alt andet skal ud. Få tips til, hvordan du indretter et minimalistisk soveværelse her.

Soveværelset er et helligt sted. Det er et rum, der danner rammerne om liv og velvære, og det er her, du tilbringer en tredjedel af timerne i døgnet. Derfor er det værd at være bevidst om, hvordan man skaber de mest optimale rammer for en god og veludhvilende søvn.


Soveværelsesindretningen skal skabe ro

Soveværelset skal primært – og helst kun – bruges til to ting; søvn og sex. For at understøtte det bedst muligt, er det nødvendigt, at du fokuserer på det, der er vigtigt, og fjerner alt overflødigt.

Dette synes endnu mere vigtigt i en tid, hvor der er fuld drøn på forbruget. Vi køber og ejer mere, end vi nogensinde har gjort, og lige netop derfor bør soveværelset være et helligt sted, hvor less is more-princippet definerer indretningen. Det skal afkoble fra hverdagen og sikre afslapning og udhvilning.


Sørg for, at der kun er det mest nødvendige i soveværelset, så får du mere ro. Less is more.
Sørg for, at der kun er det mest nødvendige i soveværelset, så får du mere ro. Less is more.

#1: Kun det mest nødvendige

Når du indretter soveværelset, så husk på, at rummet skal bruges til at hvile dig. Der er ikke grund til at have unødvendige elementer, der i bund og grund ikke hører hjemme. Sørg for, at de ting, der er i rummet, støtter dets funktion.


Husk dine behov, når du indretter soveværelset. Hvis du har behov for tøj der, så opbevar det på en smart måde, og lad være med at lade det ligge at flyde.
Husk dine behov, når du indretter soveværelset. Hvis du har behov for tøj der, så opbevar det på en smart måde, og lad være med at lade det ligge at flyde.

#2: Husk dine behov, når du indretter soveværelset

Selvom du bør indrette dit soveværelse minimalistisk, bør du alligevel tænke på dine behov. Hvis dit hjem er indrettet sådan, at det er mest praktisk, hvis du har din vasketøjskurv i soveværelset, så betyder det ikke, at du absolut skal lade være bare for at holde det minimalistisk.

Men overvej alligevel, om der ikke er et bedre sted at stille den. Så få ting som muligt på soveværelset giver et større mentalt overskud.

Læs også:  4 webshops, der sælger lækkert og sexet lingeri

Opbevar dine ting i kasser og skabe, så de ikke fylder unødigt på soveværelset.
Opbevar dine ting i kasser og skabe, så de ikke fylder unødigt på soveværelset.

#3: Brug opbevaring til at gemme rodet væk

Det roder ofte på soveværelset, fordi det er her, vi opbevarer vores tøj. Sørg dog for at gemme det væk i skabe – og det samme gælder for alle andre ting, der fylder. Brug opbevaringsmøbler og skabe til at gemme rodet af vejen, så der er ryddeligt, når du skal i seng, og når du står op.


Brug ens sengetøj på soveværelset. Det giver et æstetisk og rent udtryk.
Brug ens sengetøj på soveværelset. Det giver et æstetisk og rent udtryk.

#4: Brug ens sengetøj

Det kommer hurtigt til at se sjusket ud, hvis dit sengetøj ikke matcher. Sørg for at købe sengetøj i samme farve, og sørg for at have mere end to stykker af samme sengetøj – hvis det ene går i stykker, har du altid en erstatning.

Ens sengetøj giver samtidig en vis symmetri og æstetik, som skaber en balance i rummet. Sørg for at købe i lyse farver, så rummet holdes åbent og indbydende.


Drop gulvtæppet, når du indretter dit soveværelse. Lad i stedet trægulvet være synligt. Gulvtæpper samler støv og er besværlige at rengøre.
Drop gulvtæppet, når du indretter dit soveværelse. Lad i stedet trægulvet være synligt. Gulvtæpper samler støv og er besværlige at rengøre.

#5: Drop gulvtæppet

Gulvtæppet samler støv og gør, at det er mere besværligt at støvsuge. Soveværelset bør altid være ryddeligt og rengjort, så derfor anbefaler vi, at du dropper gulvtæppet. Lad trægulvet – hvis du har sådan et – være synligt. Naturlige overflader skaber ro og gør rummet behageligt og levende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like