Sundhed: Hvor mange æg har en kvinde? Få svaret her!

En kvindes samlede antal æg mindskes drastisk, indtil hun når overgangsalderen. Men hvor mange æg har en kvinde egentlig? Få svaret her.

Gennem tiden er der lavet mange undersøgelser omkring kvinder fertilitet. Det er dog ikke ensbetydende med, at du kender svarene – men bare rolig! Vi har samlet svarene her, så du kan få overblik over nogle af de spørgsmål, du måske brænder inde med.

Hvor mange æg har man egentligt som kvinde, og hvornår er man mest fertil? Få svarene her.

Hvornår har man ægløsning?

Når en kvinde fødes som lille pige, har hun cirka fem millioner æg i sine æggestokke. Dog har hun ikke ægløsningsperioder endnu. Hun skal modnes først, og det sker under puberteten – en ung kvinde i puberteten har omkring en kvart million æg. Æggene modnes løbende, indtil kvinden kommer i overgangsalderen. Her er der ikke flere æg tilbage i æggestokkene.

Kvinder får menstruation engang om måneden, og forud for den modnes fire til seks æg på hver æggestok. Ved den 4. eller 5. menstruationsdag modnes ét af æggene yderligere (de andre går til  grunde), og det er dét, der skaber ægløsning.

Ægløsning finder sted cirka 14 dage før næste menstruation.


Nedsat frugtbarhed og undersøgelse af kvindens underliv

Ved en undersøgelse af en kvindes underliv, lægges der vægt på at kigge på passagen gennem æggeledere og selve livmoder og livmoderhulen. Dette gøres, fordi passagen i æggelederne spiller en afgørende rolle, i forhold til hvorvidt sæd og æg kan mødes.

Det æg, der er blevet befrugtet (sker oftest i den yderste del af en æggeleder), sætter sig fast i livmoderen. Denne undersøgelse kan foretages ambulant og sker i form af en kikkertundersøgelse.

Læs også:  Gode råd til seniordating: Sådan får du succes med at finde en kæreste

Det kan også ske, at du bliver gravid udenfor livmoderen, hvilket du kan læse mere om her.


Infertilitet og årsager hertil

Infertilitet betyder barnløshed, og det er noget, mange par har oplevet. Faktisk omkring 15 %. Oplever I infertilitet, bør I opsøge lægen, som kan undersøge, hvorvidt den hormonelle status er i balance. I vil få konstateret, om der har været ægløsning eller ej, og manden vil samtidig få taget en undersøgelse af hans sæd.

Viser det sig, at noget er i ubalance bør lægen henvise til en fertilitetsklinik. Her vil der blive foretaget en scanning af kvinden, der har til hensigt at fortælle om hendes passageforhold i æggelederne. Samtidig vil manden blive undersøgt, og på baggrund af undersøgelsen vil der blive lavet en samlet vurdering


Hyppigste årsager til infertilitet

  • Mangel på spontan ægløsning.
  • Alder – evnen til at få børn mindskes ved 30års alderen og den mindskes yderligere efter kvinden er fyldt 35 år.
  • Betændelsestilstand der kan forårsage at æggeledere lukker sig.
  • Rygning: Ryger kvinden mere end 10-15 cigaretter dagligt nedsætter det hendes graviditets-muligheder (cirka 15 procent).
  • Svær overvægt: Er kvindens BMI over 30 er det sværere at opnå en graviditet. Hertil øger det også risikoen for problemer under selve graviditeten samt fødslen.

Har du yderligere spørgsmål kan du altid kontakte din læge. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like