Sund livsstil: 5 drinks uden alkohol, der smager fremragende
Vi har samlet 5 fantastiske drinksopskrifter, der ikke kræver alkohol, men alligevel smager himmelsk. Se her, hvordan du laver dem.
Uanset om du er gravid eller generelt ønsker at undgå alkohol, så er en mocktail lige noget for dig. Herunder har vi samlet 5 bud på cocktails, du helt sikkert har hørt om før. Bare uden alkohol. Velbekomme!
Der findes mange flere drinksopskrifter, der ikke kræver alkohol. Du kan garanteret også finde på dine egne, hvis du bruger din fantasi. Mangler du inspiration? Så kan du finde flere drinksopskrifter her.
Indholdsfortegnelse
1. Strawberry Daiquiri – den søde
Ingredienser (1 person):
- 6-8 jordbær – frosne eller friske
- Saften fra en lime
- 1 teske sukker
- 4 centiliter Sprite, lemonade eller lignende
- 8 isterninger
Fremgangsmåde:
- Find blenderen frem og start med at komme alle de våde ingredienser i først.
- Derefter kommer du resten af ingredienserne i, og så blender du det hele sammen, til det har konsistens alla en smoothie.
- Du kan eventuelt pynte drinken med et friskt jordbær.
Klassisk og super lækker drink der smager lige som den på det velkendte barkort.
2. Mojito – den friske
Ingredienser (1 person):
- ½ lime skåret i både – smag dig frem
- 8-10 friske mynteblade
- 1 teske rørsukker eller efter behov
- Danskvand efter behov men ca. 5 deciliter
- Isterninger der er knust
- Du kan eventuelt tilføje romsirup hvis du ønsker smagen af rom
Fremgangsmåde:
- Kom myntebladene, limebåde og rørsukker i dit glas og mos det med en morter. Hvis ikke du har en morter kan en ske også anvendes.
- Når saften har trukket sig ud i glasset tilføjer du isterningerne og blander det rundt med en ske. Det er her en god ide ikke at fylde glasset helt med isterninger, da det kan være svært at mixe rundt uden at spilde. Ellers hold hånden eller andet over glasset mens du rører rundt.
- Hvis du ønsker, at komme romsirup i gør du det nu og rør det rundt.
- Afslutningsvist tilføjer du danskvanden, og du har dig nu en lækker alkoholfri drink – servér den med et sugerør og eventuelt en brik eller serviet under.
3. Moscow Mule – den syrlige
Ingredienser (1 person):
- 1 deciliter gingerbeer
- 1 lime – saften fra den halve og den anden halvdel skæres i både
- 2 centiliter honningsirup
- Isterninger
- Du kan efter smag tilføje lidt mangopuré (ca. 5 centiliter)
- Eventuelt en stang ingefær til pynt, som kan give lidt smag
Fremgangsmåde:
- Put gingerbeer, isterninger, limeskiver og saften herfra i en beholder og mos det med en morter.
- Derefter tilføjes mangopure og det rystes godt sammen. Hvis ikke du har en morter, kan du også fint shake ingredienserne sammen.
- Du kan med fordel si drinken over i et glas med isterninger – det er op til dig.
- Pynt din mocktail med en skive lime og ingefærstænglerne.
- God fornøjelse!
4. Piña Colada – den eksotiske
Ingredienser (1 person):
- ½ deciliter ananasjuice
- 1 deciliter kokosmælk
- Eventuelt 2 centiliter kokoscreme
- En håndfuld frisk eller frossen ananas – gerne most hvis du anvender frisk ananas
- Knust is
Fremgangsmåde:
- Kom alle ingredienser i blenderen.
- Blend det ensartet, så alle isterninger og ananasstykker er knuste og blandet godt sammen med de andre ingredienser.
- Hæld derefter juicen op i et glas med isterninger og pynt den gerne med en skive ananas og en lille paraply.
5. Bloody Mary – den stærke
Ingredienser (1 person):
- 8 centiliter tomatjuice
- ½ centiliter Worcestershire Sauce
- Tabasco – efter smag og behag
- Sort peber
- Salt
- Selleristænger til pynt
- Knuste isterninger
Fremgangsmåde:
- Kom alle ingredienser i en shaker eller lignende
- Ryst det godt sammen.
- Hæld den derefter over i et glas.
- Pynt med en selleristilk eller to.
1 comment
Lækre drinks. Tak for deling 🙂 Skal prøves…