Sådan får du en bæredygtig garderobe

Miljøet har i dag en essentiel rolle i vores samfund. Klimaforandringer har især sat fokus på miljøet og de forskellige ting vi som mennesker kan gøre for at værne om naturen.

Annonce: Som forbruger kan du gøre mere end at genbruge plastikflasker og køre elbil. Tøjindustrien er nemlig en stor belastning for miljøet, så gør dig tanker om hvad der hænger på bøjlerne i dit skab.

Genbrug er guld

Genbrug er et nøgleord i klimakampen, og de fleste er bevidste om vigtighed af at genbruge alt fra metaldåser til børnesko.

Forums for køb og salg af genbrugsprodukter, såsom Den Blå Avis eller Gul og Gratis, er i opblomstring. Genbrug er ikke kun noget for den mindre bemidlede borger, der vælger genbrug af nød og ikke af lyst. Genbrug er for alle, og selv de dyreste produkter indenfor mode og design kan købes brugt.

Som miljøbevidst forbruger bør du derfor først og fremmest tænke på at nedsætte dit tøjforbrug. Dette kan gøres på forskellige måder. Udover at bevare og reparere de tekstiler, som du allerede har i skabet, så findes der en række dansk og udenlandsk modetøj til kvinder, der har et højt fokus på bæredygtighed.

Bæredygtige materialer; hvad skal du kigge efter?

Hvis levetiden på dit gamle tøj er ophørt, og du har finkæmmet samtlige genbrugsbutikker og loppemarkeder i miles omkreds, så kan det være nødvendigt at købe nyt.

Men også her er det muligt ikke at gå på kompromis med miljøet. Selvom tekstilindustrien er en belastning for miljøet, så findes der måder at producere på, som er mindre skadelige for omgivelserne.

Kendte danske brands, som f.eks. Mads Nørgaard, har valgt at bidrage til en mere bæredygtig modeverden. Hos Mads Nørgaard ønsker man bl.a. at gøre op med forbrugerismen, og en del af deres kollektion er altid tidsløs og klassisk. Med dette tiltag håber de på at tøjet får en længere levetid og ikke blot bliver erstattet med næste års modetrend.

Læs også:  Guide: Sådan finder du den helt rigtige gave til kvinden i dit liv

Udover at købe tøjdele med et tidsløst design, så har materialevalget også en afgørende betydning. Økologi er altid godt, og materialer som økologisk bomuld eller hør er at foretrække.

Nyt tøj som er genbrugt? Hos en lang række store og mellemstore tøjbrands benytter man også genbrug i visse kollektioner. Udover at bruge bæredygtige materialer i tøjproduktionen, så inkorporerer man også genbrugte tekstiler i fremstillingen af nye designs. Tøjet er derfor hverken helt nyt eller helt genbrugt.

Slow fashion – undgå at miste interessen

Indenfor modeverdenen opereres der med begreber som slow fashion. Dette begreb dækker over princippet om at gå i dybden med sit tøjvalg.

Hvis man kigger sit tøj og sine accessories godt igennem, så vil de fleste kunne finde en trøje eller en taske der har fulgt dem i mange år. Måske er det et stykke tøj der er loyalt velsiddende pga. dets høje kvalitet eller en accessorie med et klassisk design, som du kan finde frem igen og igen.

Med henblik på princippet bag slow fashion, så kan du derfor med fordel gøre dig tanker om dine fremtidige investeringer. Køb altid noget du ved holder, og som du ikke bliver træt af efter få måneders brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
smuk-brudebuket
Læs mere

Personlige brudebuketter der matcher præcis dine ønsker

Det er måske nok den vigtigste buket i en kvindes liv, og den buket, der vil fremkalde de dejligste minder ved synet af den. Det er naturligvis brudebuketten vi taler om. En buket, der kan rumme mange følelser og se ud på mange forskellige måder, så den matcher lige præcis den stil og personlighed, bruden har.
Læs mere