Valg af psykolog: Sådan udvælger du den rigtige psykolog i København
Når du skal til psykolog, er det vigtigt, at du vælger den rigtige. Det handler ikke blot om at vælge den, der er dygtigst, men også én, som du føler dig tryg ved. Der skal være en vis form for kemi, hvis du skal have succes med dit forløb.
Der er mange psykologer i København, og derfor kan det være vanskeligt at vælge den rigtige. Langt hen ad vejen handler det om flere forskellige faktorer, men hvis ikke kemien er der, kan det være svært at få noget ud af dine lektioner, da du skal dele ud af dit privatliv.
I denne artikel får du en række gode råd, som du kan lade dig inspirere af, når du skal vælge den rigtige psykolog. Det er vigtigt, at du væbner dig med tålmodighed, for det kan være, at du skal forbi en række forskellige psykologer, før der er et match.
#1: Du skal føle dig tryg ved din psykolog
Når du skal finde den psykolog, du skal begynde hos en psykolog, er det nødvendigt, at du finder den helt rigtige af slagsen. Det gælder om at vælge en psykolog, som du føler, der er et god match ved. Det kan du eksempelvis gøre ved at kigge på følgende forhold:
- Hvordan beskriver psykologen sig selv?
- Hvor meget erfaring har psykologen?
- Hvilket billede præsenterer psykologen sig selv med?
Ovenstående oplysninger burde danne et førstehåndsindtryk af psykologen. Forestil dig, at du skal have en fortrolig samtale med vedkommende, som du skal føle dig tryg ved. Det kan være, at der ligger en video af psykologen på vedkommendes hjemmese, så du kan få en fornemmelse af personen.
Hvis du er i tvivl, har du altid mulighed for at ringe eller skrive til personen, hvorefter du kan få en endnu bedre fornemmelse af, om vedkommende er den rigtige i netop dit tilfælde. Du kan se et eksempel på en psykolog-hjemmeside her.
#2: Hvilke kriterier har du til psykologen?
Når du skal vælge psykolog, er det vigtigt, at du overvejer, hvilke kriterier du har til vedkommende. Det kan eksempelvis være, at du foretrækker en mandlig eller en kvindelig psykolog, ligesom det kan være, at du foretrækker en bestemt aldersgruppe.
Der er intet i vejen med at have nogle præferencer, når du skal vælge psykolog. Overvej, om du ønsker en mand eller en kvinde, samt hvor stor livserfaring vedkommende skal have. Det vil gøre det lettere at vælge den rigtige.
#3: Hvilken behandlingsform ønsker du?
Psykologer har ikke nødvendigvis den samme uddannelse, og det er heller ikke sikkert, at de anvender den samme praksis, når de giver lektioner. Derfor bør du overveje, hvilke forhold du ønsker, din psykolog arbejder under.
Du kan eventuelt starte med en indledende samtale, hvor du sporer dig ind på, hvordan psykologen arbejder. Det kan være vigtigt at få et indblik i, hvordan din kommende psykolog strukturerer sine samtaler, men det er ikke sikkert, du har nogle præferencer.
Du kan læse lidt om de forskellige grene indenfor psykologi forskellige steder på nettet, før du vælger din kommende psykolog. Det kan også være, at der står noget om det på vedkommendes hjemmeside.
#4: Du kan godt fravælge psykologen efter første lektion
Det er ikke sikkert, du rammer rigtigt i første omgang. Hvis ikke det er tilfældet, kan du sagtens annullere de næste lektioner – eksempelvis hvis du ikke fornemmer, at jeres personligheder matcher. Det kan også være, at du ønsker at prøve nogle forskellige, før du vælger den bedste.
Uanset hvad, er det vigtigt, at du har en god mavefornemmelse omkring den, du vælger, før du beslutter dig. Det er trodsalt essentielt, at du føler dig tryg ved at dele ud af dine inderste tanker, hvis du skal have succes med at gå til psykolog.