Babyzoneterapi som førstehjælp til baby maveproblemer

Det er helt normalt, men det skaber ofte en ekstra hård start pga. meget gråd og mange urolige timer og store følelser af afmagt og utilstrækkelighed hos forældrene. Derfor er det selvfølgelig for de fleste en stor hjælp når man kan prøve at gøre noget for at afhjælpe babys smerter.

De forskellige startproblemer med det lille tarmsystem kan fx være:

  • Mavekneb pga. luft i maven
  • Forstoppelse
  • Smerter ved fordøjelsesprocessen
  • Mange timers pressen inden afføring

Det er klart at det helt nye lille tarmsystem bliver udfordret efter fødslen. Når babyen ligger trygt og godt inde i livmoderen får den ikke mad ned i mavesækken og fordøjelsessystemet er derfor slet ikke rigtig i gang endnu. Babyen får al sin næring fra din krop, direkte gennem navlesnoren og ind i din babys blod. Under graviditeten kommer der derfor kun fostervand, som din baby drikker, ind i babyens mavesæk og derfor har mavesækken slet ikke skulle fordøje noget inden fødslen.

Zoner der stimulerer tarmsystemet

Når din baby så kommer til verden, skal den nu til at indtage sin næring – modermælk eller modermælkserstatning – for første gang. Først gennem munden, mavesækken og til sidst tarmene. Det er derfor man kalder det et umodent tarmsystem, fordi det først nu skal til at vænne sig til at få mad gennem systemet, fordøje det og komme af med det igen. Og den proces kan være smertefuld for den lille mave.

Der er heldigvis forskellige zoner man kan stimulere ved babyzoneterapi som er meget effektive til at stimulere og hjælpe til at modne den lille babymave. Man kan nemlig sagtens selv give sin baby zoneterapi derhjemme.

Læs også:  Guide: Vejen til det perfekte smil

Herunder følger de 3 bedste punkter til at styrke din babys mave.

1. Selve zonen for tarmsystemet.

Denne zone finder man på det midterste stykke af den lille babyfod. Hvis du ’deler’ din babys fod op i tre dele, tæer og trædepude som den øverste og hælen som den nederste, er det netop i det sidste stykke – midten af din babys fod denne zone er. Her laver du med tommelfingeren cirkler i uret retning på hele den del af foden. Sådan så du laver nogle store cirkler der kommer helt ud til både inder- og yderside af foden og så du laver nogle helt små cirkler som nærmest bare er et tryk midt inde på foden.

2. Superpunktet for at lette luft i maven.

Dette punkt sidder på indersiden af din babys fod nede ved hælen. 

Det aktiveres bedst ved at lave blide, men lidt faste, strøg oppe fra og ned mod hælen. 

Du kan også sagtens lave strøg hele vejen oppe fra storetåen og ned til hælen med ekstra god effekt – det øverste stykke er nemlig med til at berolige din babys nervesystem, så det er bare ekstra win-win.

3. Allround fordøjelses punkt.

Dette punkt er et super allround punkt der har god effekt for alt hvad der handler om fordøjelse og tarmsystem.

Det sidder helt oppe på foden ved anklen. Hvis du holder din babys fod i din hånd, kan du med tommelfingeren trykke blidt på dette punkt. Det sidder lige i midten af oversiden af foden, lige hvor foden og underbenet mødes.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din cashmere

Med disse tre zoner kan du give din baby god hjælp til at styrke og modne det helt nye tarmsystem. 

Gør det gerne hver dag i et minut eller to, og også gerne et par gange om dagen afhængig af hvad der passer ind i jeres dagsrytme og humør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
smuk-brudebuket
Læs mere

Personlige brudebuketter der matcher præcis dine ønsker

Det er måske nok den vigtigste buket i en kvindes liv, og den buket, der vil fremkalde de dejligste minder ved synet af den. Det er naturligvis brudebuketten vi taler om. En buket, der kan rumme mange følelser og se ud på mange forskellige måder, så den matcher lige præcis den stil og personlighed, bruden har.
Læs mere